Hop til hovedindholdet

BusinessAalborg, Aalborg Kommune logo

Åbning af havnekontor og foredrag med Martin Breum


Dato og tid

Onsdag d. 26. november 2014 kl. 14:30 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 24. november 2014 kl. 12:00

Sted

Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15, 9220 Aalborg Ø Center for Logistik og Samarbejde
Langerak 15
9220 Aalborg Ø

Åbning af havnekontor og foredrag med Martin Breum


Arrangementsbeskrivelse

Åbning af havnekontor

I forbindelse med åbning af BusinessAalborg og Arctic Consensus' kontor på Aalborg Havn inviterer vi til reception og netværk kl. 14:30-16. 

Aalborg Havn er det hurtigst voksende erhvervsområde i Nordjylland. Derfor etablerer BusinessAalborg og Arctic Consensus nu et nyt kontor på havnen, som skal sikre et tættere samarbejde mellem de mange virksomheder på og omkring havnen samt styrke udviklingen af 9220-området.

Foredrag med Martin Breum: Grønland i forandring - hvilken betydning får det?

Efter receptionen inviterer Arctic Business Network, Arctic Consensus, Aalborg Havn og det Grønlandske Hus til foredrag med Martin Breum om valget i Grønland og hans nyeste bog Balladen om Grønland. Foredraget begynder kl. 16 og slutter kl. 18. 

Grønlands trang til løsrivelse har været gennemgående tema på den politiske dagsorden igennem mange år, men en løsrivelse vil i givet fald være den største omvæltning af Danmarks geografi siden 1864. I dag er Grønland ikke længere en selvfølge. Grønland udvikler sine egne kontakter til Kina, Sydkorea, Norge og Canada, og de grønlandske ledere henter ny inspiration fra Island. 

Journalist og forfatter Martin Breum har udviklet et nyt foredrag, der på levende vis sætter rigsfællesskabets aktuelle udfordringer i relief. Med talrige billeder og fortællinger fra sine seneste rejser til Grønland – og Nordpolen! – skærer han lige til benet og peger dilemmaerne ud.  


Tilmelding
Du vælger selv, om du vil deltage i en eller begge aktiviteter. 


 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >