Hop til hovedindholdet

BusinessAalborg, Aalborg Kommune logo

How to: Norsk turisme - Vi vil ha’ nordmændene til Nordjylland!


Dato og tid

Tirsdag d. 12. juni 2018 kl. 08:30 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 11. juni 2018 kl. 09:00

Sted

Hotel Fårup, Pirupvejen 151, 9492 Blokhus Hotel Fårup
Pirupvejen 151
9492 Blokhus

How to: Norsk turisme - Vi vil ha’ nordmændene til Nordjylland!


Arrangementsbeskrivelse

How to: Norsk turisme - Vi vil ha’ nordmændene til Nordjylland!

Gennem tiden er der opbygget et stærkt venskab mellem den sydlige del af Norge og Nordjylland, som ligeledes er forbundet med flere færgeafgange, hvilket gør det let at komme over Skagerrak.

Der har dog været nedgang i antallet af norske gæster i Nordjylland, hvilket er en tendens som kræver opmærksomhed, da nordmændene udgør en betydelig del af Nordjyllands turisme. Så hvordan kan vi, i Nordjylland som en enhed, tiltrække de norske gæster i højere grad, og hvordan kan en virksomhed gøre sig attraktiv og synlig over for nordmændene?

Dette er spørgsmål og udfordringer, som du kan blive klogere på i dag

Program

Kl. 08:30         Registrering og rundstykker

Kl. 09:00         Velkomst og introduktion til dagen

  • Nordjylland som magnet for norske turister!
    Sydnorge og Nordjylland er historisk set tæt forbundet. Vi besøger glædeligt hinandens lande, når vi skal holde ferie, men hvordan kan vi tiltrække endnu flere nordmænd til Nordjylland, og hvordan sørger vi for, at de bliver her i længere tid og har lyst til at vende tilbage Nordjylland igen og igen? Dette vil Lars Enevold Pedersen, Direktør fra Visit Nordjylland, bl.a. fortælle nærmere om samt introducere os for, hvordan de i Visitorganisationerne samarbejder for at løse denne udfordring.

  • Nordmænd og MTB – en fed cocktail
    Hvordan hænger MTB og norske ferieturister sammen? Dette vil Kristian Skjødt, Direktør hos Feriecenter Slettestrand, forklare, og samtidig vil han dele ud af deres erfaringer med, hvordan det er lykkes dem at tiltrække de norske gæster til stranden og til at køre på mountainbike.

 

Kl. 10:05        Pause

  • Gode råd og værktøjer
    Eli Mandt Rømer, herboende nordmand og CEO hos DKNO PARTNERS som er specialister i online markedsføring og synlighed, vil berige os med, hvordan du kan målrette din online markedsføring og hjemmeside til det norske segment. Hun vil desuden fortælle om direkte og billige metoder, du kan anvende for at komme i kontakt med slutbrugerne i Norge.

  • Norske ambassadører for Aalborg                                                 Markedsføring rummer mange facetter, i indeværende års kampagner er Visit Nordjylland, Visit Denmark og Visit Aalborg gået sammen om at arbejde med microinfluencers, hvilket sker i samarbejde med firmaet Brandheroes. Partner og CCO, Rasmus Arendt Nielsen, kommer og introducerer begrebet microinfluence samt tager os med ind i, hvordan dette skal få flere norske turister til at holde ferie i Nordjylland.

  • Nordmændene er vilde med Buddy Holly                                 Buddy Holly i Skagen er en fast destination for mange nordmænd, som besøger Skagen på deres ferie til Danmark. Direktør Thomas Hvid vil give jer et indblik i, hvordan de igennem 20 år har haft fokus på at udvikle brandet målrettet til nordmændene, samt hvordan de arbejder med deres forståelse af de norske gæster. Ligeledes vil Thomas dele ud af sine erfaringer med, hvordan det er lykkes dem at få succes med det norske segment.

 

  • Service som konkurrenceparameter                                       Nordmændene stiller store krav til serviceniveauet, når de afholder ferie – derfor skal der være fokus på service. Fårup Sommerland er mestre i god service og gode oplevelser. Derfor vil HR-chef Jesper Jensen, fortælle hvordan Fårup Sommerland arbejder med service som et konkurrenceparameter samt give gode råd til, hvordan mindre virksomheder kan have fokus på serviceelementet som en kernekompetence.

  • Hvad skal vi i Nordjylland gøre for at skabe vækst ifbm. norsk turisme?                                                                                                         Adm. Direktør i Fårup Sommerland, Per Dam, vil tilkendegive deres plan for, hvordan de forsøger at trække flere turister til Nordjylland samt at få dem til at blive her i længere tid.

                                           

Kl. 12:25        Afrunding og frokost

Sidste tilmelding 7. juni
No show fee 300 kr.

 

       VisitNordjylland

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >