Hop til hovedindholdet

BusinessAalborg, Aalborg Kommune logo

Jura for iværksættere

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 21. november 2018 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 21. november 2018 kl. 12:00

Sted

Startup Café Aalborg, Rantzausgade 4, 1. sal, 9000 Aalborg Startup Café Aalborg
Rantzausgade 4, 1. sal
9000 Aalborg

Jura for iværksættere

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Kom med når CEO og advokat Rune Hyllested og advokatfuldmægtig Christian Bay Nielsen fra Storm advokatfirma sætter fokus på, hvilke juridiske aspekter du bør tage hensyn til, når du starter din egen virksomhed.

Denne eftermiddag får du mulighed for at blive klogere på:

  1. Valg af selskabsform

Du skal først og fremmest vælge hvilken selskabsform, som du ønsker, at din virksomhed skal have. Rune og Christian vil her gennemgå hvilke selskabsformer, som du kan vælge i mellem, og hvilken betydning dit valg vil have for din virksomhed.

  1. Ejeraftaler

Hvis I er flere stiftere, er det også en fordel at have viden om ejeraftaler, som med andre ord betyder de spilleregler, der gør sig gældende for jeres fælles drift af jeres fælles selskab. Du vil få et overblik over, hvad der er vigtigt at have fokus på, når I indgår en ejeraftale.

  1. Forsikringer

De rette forsikringer kan på længere sigt spare dig for en masse penge. Men hvor skal man overhovedet starte? Christian og Rune vil give dig viden om de vigtigste forsikringer for virksomheder og hjælpe dig med at få indsigt i, hvilke der er relevante for dig.

  1. Aftaleindgåelse

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vide noget om aftaleindgåelse som især har betydning for de kommende aftaler, du laver med dine kunder og leverandører. Rune og Christian vil guide dig igennem reglerne for aftaleindgåelse, og hvad en salgs- og købsaftale bør indeholde.

Du får også mulighed for at få svar på dine spørgsmål inden for disse emner.

Oplægsholderne
Rune beskæftiger sig primært med virksomhedsrådgivning og behandling af konkursboer. Christian beskæftiger sig primært med virksomhedsrådgivning, herunder især rådgivning om persondataret, kontraktudarbejdelse, og entreprisesager. Tilsammen har de en bred vifte af faglig viden inden for samfundets love, og om hvordan de anvendes i praksis.

Husk
Startup Café Aalborg holder nu til i International House North Denmark, Rantzausgade 4, 1. sal. Kom gerne i god tid, da dørene låser kl. 15.

Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendigt.

Drop-in rådgivning
Der er mulighed for gratis drop-in rådgivning fra kl. 13-15 med vores iværksætterrådgivere fra BusinessAalborg.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >