
Indlæser
Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 15:30 til 20:00
Tirsdag d. 18. marts 2025 kl. 09:00
Homerunner,
Østerågade 27,
9000 Aalborg
Homerunner
Østerågade 27
9000 Aalborg
Danmark er kendt for meget, men produktivitet er desværre ikke et af de områder, vi brillerer i. Faktisk halter vi bagefter, og værst ser det ud i Nordjylland.
Det skal der laves om på. Derfor inviterer vi nu de mest ambitiøse virksomhedsledere i regionen til at løfte niveauet - sammen.
For at tage kampen op med produktiviteten har vi brug for noget helt særligt: et skarpt samarbejde mellem Nordjyllands dygtigste CEO’er og stærke vidensinstitutioner som AAU og UCN. Vi skal dykke ned i, hvad verdens top et procent gør rigtigt - og vigtigst af alt - hvordan vi kan overføre deres metoder til vores nordjyske virkelighed.
Teknologi og psykologi
Der er to veje frem: teknologiens vej og psykologiens vej, og begge bliver fundamentet for netværkets arbejde. På opstartsmødet torsdag d. 20. marts har vi derfor inviteret Mikkel Severin, som vil dele hemmelighederne bag de mest succesrige virksomheder. Hvad er det, de kan, som vi andre ikke har opdaget endnu? Mikkel Severin er en af Danmarks førende mind control eksperter og rådgiver bl.a. topledere om emotionel intelligens som strategisk værktøj og prioritet.
Hvorfor deltage?
I en tid, hvor teknologier som AI, automation og datadrevne beslutninger buldrer frem, er det livsnødvendigt at holde sig foran kurven. Derfor skaber vi et netværk, hvor nordjyske ledere kan dele viden, erfaringer og strategier, som sætter turbo på produktiviteten - ikke kun i deres egen virksomhed men i hele Nordjylland.
Målet er at gøre nordjyske virksomheder til frontløbere!
På opstartsmødet kan du få en forsmag på, hvad netværket kan tilbyde. Vi vil præsentere rammerne og give dig inspiration til, hvordan samarbejdet kan skabe værdi og styrke for både din egen virksomhed og Nordjylland som helhed.
Hvad får du ud af det?
Netværket bliver dit springbræt til at:
Hvem kan deltage?
Netværket er skræddersyet til ambitiøse beslutningstagere, der har mod på at udvikle deres virksomhed. For at sikre netværkets høje niveau og relevans gennemgår alle deltagere en screeningsproces.
Vi vil gerne arbejde med de bedste, dem der ønsker at rykke på produktiviteten - og vi tror på, at du kan være én af dem.
Praktisk information
Opstarttmøde torsdag d. 20. marts 2025
Tid: Kl. 15.30 - 20.00 (forplejning er inkluderet – vi sørger for både energi og netværksmad
Sted: Homerunner, Østerågade 27, 9000 Aalborg
Pris: Netværket vil blive betalingsbaseret og dækker professionel facilitering, oplægsholdere og mødeafholdelse. Deltagelse i opstartsmødet er gratis.
Kom og vær med til at bygge bro mellem ambition og handling – og giv Nordjylland den førertrøje, vi fortjener!
For at løfte barren for nordjysk produktivitet er vi gået sammen i et stærkt partnerskab mellem Homerunner, Bentax, UCN, AAU og BusinessAalborg.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Flere detaljer for dagens program følger.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
BusinessAalborg, Aalborg Kommune
Tlf: +45 99311570
business@aalborg.dk
BusinessAalborg, Aalborg Kommune
Tlf: +45 99311570
business@aalborg.dk